Pioneer har stor succes med deres CDJ-350 og DJM-350 pult, og nu præsenteres den i en ny flot og stilren hvid farve.
Tidligere har Pioneer haft store succes med deres CDJ-400 og DJM-400 i Limited Edition farver, og denne nye pult er da heller ingen undtagelse.
Produkterne der nu er tilgængelig er: CDJ-350-W CD afspiller, DJM-350-W Mixer, Pro-350-FLT-W flightcase.
Og sammen med de nye HD-500-W der har været på gaden siden december 2010, kan det hele kombineres i et samlet sæt.
Der er ingen forskel, udover farven, på de nye hvide modeller, og de eksisterende sorte udgaver.
Dog har Pioneer gjort meget ud af den endelige finish, og har udviklet en overflade der er simpel at rengøre.
Sættet henvender sig til begyndere og lettere øvede deejays, eller til pulte hvor der ikke er plads til de helt store armbevægelser.
Men mon ikke mange café- og natklub ejere kan se fordelen i en flot pult, og fremhæver den som en del af indretningen.